Hvad kan jeg hjælpe med?
Interim HR konsulent for en periode eller på fast basis
Personalehåndbog og personalepolitikker
Sparring om HR tiltag og personaleforhold
Rekruttering og introduktion af nye medarbejdere
Kontrakter og andre dokumenter
Employer branding og intern kommunikation
Når jeres virksomhed har behov for en HR konsulent til at løse en konkret opgave, til at udføre daglige HR opgaver, til at håndtere personalerelaterede opgaver eller hjælpe med at gennemføre en større HR relateret proces, træder jeg til. Når ledelsen i jeres virksomhed har brug for sparring omkring medarbejdere, HR strategi, medarbejderudvikling og andet der kunne være relevant for jer, bidrager jeg med input til konkrete løsninger og tiltag I selv kan tage fat i, som jeg kan hjælpe jer i gang med eller jeg kan udføre for jer.
Med mere end 13 års erfaring fra flere HR afdelinger, er der mange opgaver jeg kan bidrage til i netop jeres virksomhed. Jeg har været omkring en stor del af de HR discipliner og fagområder, og min rygsæk er fyldt godt op med erfaring, som jeg gerne tager med til jer. HR er mange forskellige ting, og det jeg gerne vil bidrage med hos jer er først og fremmest at hjælpe jer med at få styr på basis.
Grundigt udarbejde processer og politikker, der beskriver hvordan jeres virksomhed opererer både i det daglige og i særlige situationer, er med til at spare tid i hverdagen, da I har styr på den praksis I ønsker at arbejde ud fra, og løsninger og fremgangsmåder ikke skal opfindes fra gang til gang. En ensartet
tilgang til personaleforhold og emner så som rekruttering, MUS- og lønsamtaler, personalegoder, sygdom og afskedigelse hjælper både ledere medarbejdere ved at give klare svar og mindre usikkerhed blandt medarbejderne.
En fyldestgørende personalehåndbog er et nemt tilgængeligt opslagsværk, der beskriver hvordan man som leder og medarbejder skal forholde sig til praktiske og personalemæssige forhold i virksomheden. Med fokus på beskrivelse af alt fra adfærd og kultur til processer, administrative procedurer og særlige forhold sikrer en god personalehåndbog jeres virksomhed en ensartet behandling af alle medarbejdere. Med al information samlet på ét sted, sparer både og ledere tid på at finde svar på spørgsmål
Når I skal rekruttere nye medarbejdere har processen stor betydning i forhold til at lande den rette kandidat samt at skabe et godt billede af virksomheden. Jeg hjælper jer med overvejelserne omkring hvilke medarbejdere I ønsker at få ombord, stillingsopslag, screening af kandidater, samtaler, test og udvælgelse.
Nye medarbejdere, der får en god velkomst og introduktion, bliver længere i virksomheden. Giv jeres nye medarbejdere en god opstart ved hjælp af en gennemtænkt introduktion/onboardingprocess og effektive værktøjer I kan bruge hver gang i byder nye medarbejdere velkommen. En god rekrutteringsproces og en effektiv onboarding kan bidrage betydeligt til fastholdelse af medarbejdere – og tilfredse medarbejdere taler også godt om virksomheden til nye potentielle kollegaer.
God intern kommunikation og involvering af medarbejderne bidrager til øget fastholdelse og tilfredshed. Med en baggrund i kommunikation hjælper jeg jeres virksomhed med at sætte fokus på hvordan i bedst muligt kommunikerer til og med jeres medarbejdere. I tillæg får I hjælp at sætte fokus på employer branding, der har til formål at gøre virksomheden attraktiv for potentielle medarbejdere, samt skabe et tilhørsforhold blandt nuværende medarbejdere fx via en Job/karriere side på jeres hjemmeside.
Jeg løser enkeltstående HR opgaver, træder til som interim HR konsulent for en periode eller er tilknyttet jeres virksomhed et fast antal timer pr uge alt – efter jeres behov.
Jeg kommer gerne forbi til en uforpligtende snak, så tøv endelig ikke med at kontakte mig.
.
.
.
Line Orloff
Nordmarksvej 53
5471 Søndersø
tlf. 22362281
Line@lineorloff.dk
CVR 42046434
Line Orloff HR er en del af Alt Ordner Sig, en virksomhed ejet og drevet af Line Orloff. HR konsulentydelser er virksomhedens primære fokus, men den inkluderer også Orloffhave, der sælger giftfrie, lokalt dyrkede blomster og grøntsager.